Lea Gottschalk

Fysioterapeut

Jeg har erfaring med hjerneskader og stor interesse inden for neurologi, børn og sportsskader.

Jeg har holdundervisningserfaring med parkinson, balance, knæ- og funktionel træning.
Hertil kan jeg bidrage med en lang trænings- og holdundervisnings erfaring fra mit virke i fitnessbranchen igennem 15 år.

Fra mine praktikophold har jeg erfaring med privatklinik, ortopædkirurgisk- og neurologisk afdeling på Bispebjerg hospital og flere kommunale genoptræningssteder.

Udover min uddannelse som fysioterapeut, er jeg uddannet inden for ledelse (Diplom & Connection management), NLP practitioner, massør og ernæring, jeg har også en lang række instruktør uddannelser bla. reformer, fitness-, step- og holdinstruktør.
Som yderligere supplement til fysioterapien, er jeg uddannet til at lave løbestilsanalyser, og fysio yoga instruktør, hvor målgruppen er patienter med kroniske sygdomme, smerter, psykiske sygdomme og generel afspænding. Og senest en uddannelse i bækken og underekstremiteter der tager udgangspunkt i en biomekanisk behandlings model, der både sikrer optimal ledstilling, funktion omkring hofte, bækken, knæ og fod.

Jeg dyrker selv styrketræning, står på ski, løber, træner- og underviser i reformertræning.

Jeg er uddannet professionsbachelor i fysioterapi fra professionshøjskolen Metropol, København september 2018.

I mødet med patienter er det vigtigt med en grundig undersøgelse og samtale og så skal vi være enige om målet med behandlingen, derefter vil vi tilrettelægge forløbet realistisk og hensynsfuldt i forhold til øvrige omstændigheder.
Jeg benytter både træning og manuelle teknikker i min behandling.

Overenskomst med sygesikringen: Ja